Skønhedspleje

Skønhedspleje behøver ikke tage flere timer ad gangen og dermed være noget man kun bruger tid på hvert halve år. Der er meget man kan gøre i hverdagen for at pleje hud, hår, negle og tænder, og som rent faktisk kun tager få minutter.

Når det kommer til hudpleje, kan en hurtig vask morgen og aften med et ansigtsplejende produkt gøre underværker for et fjerne dagens eller nattens snavs. Det er desuden vigtigt at give huden fugt, så find en ansigtscreme der passer netop din hudtype og årstiden. Når du har lidt ekstra tid, kan det desuden være en god idé at exfoliere huden, eller hvorfor ikke påføre en dejlig ansigtsmaske mens du alligevel slapper af i badekarret.

Der er desuden et hav af hårshampoo og balsam på markedet som passer til alt fra tørt og slidt til fedtet hår samt til tyndt og fint eller tykt og krøllet hår. Find et produkt der gør dit hår lidt ekstra blødt og smukt og forkæl gerne dit hår ind imellem med en nærende hårindpakning der kun tager et par minutter.

Negle og neglebånd kan også have godt af lidt ekstra pleje. Find en god håndcreme der holder hænderne bløde og pæne mens ru neglebånd kan blødgøres med lidt massageolie. For stærke negle kan ekstra næring opnås med B-vitaminholdig kost, og neglelak giver både smukke negle og beskytter mange gange også mod hverdagens strabadser.

At bruge nogle minutter ind imellem på skønhedspleje kan føre til tydligere resultater, men også til øget velvære.